Monica Schmidt Andersen

Monica Schmidt Andersen - Blokfløjte


Monica Schmidt Andersen færdiggjorde i 2013 sin kandidatuddannelse med højeste karakter som musiker/performer blokfløjtenist fra Syddansk Musikkonservatorium, Odense. Hun blev derefter optaget i solistklassen, hvorfra hun debuterede i februar 2016 med koncertrækken "Get Inspired". Hun har bl.a. studeret hos Nikolaj Ronimus (DK) og Erik Bosgraaf (NL). I 2010/2011 studerede hun på Kungliga Musikhögskolan i Stockholm hos blokfløjteprofessor, Dan Laurin. Derudover har hun læst en kandidat i musikpsykologi, ”Psychology for Musicians” fra The University of Sheffield i England.


Hun har modtaget priser ved internationale konkurrencer, senest en 1. pris i februar 2016 ved Nordhorn internationale soloblokfløjtekonkurrence i Tyskland. Monica er aktiv som solist og kammermusiker, primært i Danmark, Sverige og Holland, hvor hun er medstifter og medvirkende i 8 faste ensembler og projekter. Derudover har hun spillet med Odense Symfoniorkester, Ensemble Zimmerman og SDMK kammerorkester. Hun arbejder med projekter, som spænder bredt indenfor tidlig musik, folkemusik og ny kompositionsmusik, hvor kommunikation og kontakten til publikum er i højsæde.


I den forbindelse har Monica modtaget legater fra Overlæge Finn Jensen og hustru Kirsten Finn Jensens Fond, Idella fonden samt Odd Fellow logens rejselegat og til arbejdet med ny kompositionsmusik fra Statens Kunstfond, Kodas kollektive båndsmidler samt Den Danske Komponistforening.


Monica pakker tit kufferten og rejser ud og henter inspiration fra spændende undervisere og musikere rundt i verden. Det har taget hende til Ringve internationale sommerkursus i tidlig musik (Norge), Longy School of Music i Cambridge, Bosten (USA), 31st Early Music Days i Fertöd, Ungarn, Haverö pipkurs i svensk folkemusik (Sverige) samt diverse lektioner og masterclasses med bl.a.  Lars Ulrik Mortensen (DK), Michala Petri (DK), Gerd Lünebürger (DE), Antje Hensel (DE), Dan Laurin (SE), Erik Bosgraaf (NL), Bart Spanhove (BEL), Jorge Issac (VE), Paul Leenhouts (NL), Kees Boeke (NL), Peter Holtslag (NL), Saskia Coolen (NL), Daniël Brüggen (NL) og Heiko ter Schlegget (NL).


 

Læs mere på: www.monicasandersen.com